Runners High Juice – Rød Grape, Rødbede

En gudedrik for løbere.

Runners High Juice

Runners High Juice

Udrensende og vitaliserende juice der sparker dit tempo i vejret.
Rødbede har været tilbedt i årtusinder siden den græske oldtid og ikke uden grund. Giver fald i blodtryk og øget præstationsevnen efter indtagelse, hvor nitraten virker ved at reducerer kroppens iltbehov under fysisk træning. Grape er ligeledes kendt for sine udrensende og afgiftende egenskaber.

Rødbede, rød grape, æble, ingefær

Rødbede, rød grape, æble, ingefær

Du presser:

1-2 Rød Grape.
½ kilo Rødbede.
2-3 Æbler.
1 lille stk. ingefær.

Giver ca. 75cl. Juice.

Næringsstoffer: Bl.a. C-vitamin, B-vitaminer, folat, jern, magnesium, mangan, kalium, nitrat, betanin, betakaroten, limonoider, kostfibre.

Velbekomme

Rødbede, rød grape, æble, ingefær

Rødbede, rød grape, æble, ingefær

Crunchy Salsa

Crunchy Salsa er en salsa med mere bid i. Passer til uendelig mange retter og som dip til næsten alt.
Når sæsonen er der så brug friske tomater ellers kan økologiske ds. tomater fint bruges.

Crunchy Salsa

Crunchy Salsa

Opskriften er:

Tomater – 700g.

Rødløg – 1 stk.

Forårsløg ½ bdt. ca. 4 stk.

Hvidløg 2-3 fed.

Jalapeño syltede – 2-3 spsk. med top.

Chili frisk – 1-2 stk.

Koriander – ½ bdt.

Lime – 1 stk.

Balsamico – 1 spsk.

Salt

Skær stilken væk på tomaten

Skær stilken væk på Tomat

Skær og hak ingredienserne fint i tern. Mos evt. lidt med gaffel, hvis du vil have salsaen med mere væde.
Laves aftenen inden den skal bruges. Du kan fint vente med at justerer smagen på salsaen med lime og salt til dagen efter.

Crunchy Salsa

Crunchy Salsa

Du kan selvfølgelig også justerer mængden af chili efter den styrke du gerne vil have.

Crunchy Salsa

Crunchy Salsa

TUT – Thy Ultra Trail 100 miles

Jeg havde glædet mig til dette løb og med en vis ærefrygt over distancen på små 165 km, da min hidtil længste distance var 100 km. Så også frem til at prøve kræfter med den ikoniske 100 miles distance som mange af de højt profileret og kendte løb rundt om i verden er på, eksempelvis Western State 100, Ultra Trail Mont Blanc og ULTRA-TRAIL Mt. FUJI.

Thy Ultra Trail - Foto: Freddy Ove Petersen

Thy Ultra Trail – Foto: Freddy Ove Petersen

Jeg havde løbet Thy Trail Marathon i 2012 så viste tildels hvad jeg havde i vente af fantastisk natur og hårdt terræn hvor specielt sandet kunne hive energi ud af en. Så forventningerne til hvad Simon Grimstrup og resten af holdet bag Thy Ultra Trail ville byde på var store.

I bilen derop fra Københavnsområdet var vi Warny Saurbrey, Tomas Pilsborg, jeg og min kollega Freddy Ove Petersen der løb 100 km løb i 70’erne før det hed “Ultra” men bare var et lidt længere løb end normalt. Dengang før raceveste og trøjen var af bomuld, det var altid isvinter og hedebølge om sommeren og de løb i korte bukser året rundt. Freddy skulle ikke løbe denne dag men var med som chauffør for at få os sikkert hjem efter løbet. Derudover skulle vi også bo sammen med Carsten Kirk fra Århus. Så der var fyldt op i den lejede ferielejlighed i Agger. Tomas skulle også løbe 100M. Warny og Carsten 50M.

Heavy Agger - Foto: Freddy Ove Petersen

Heavy Agger – Foto: Freddy Ove Petersen

Vi spiste aftensmad på Agger Badehotel hvor jeg fik en udemærket Rødspætte med nye kartofler og smørsovs ledsaget af en Thy Classic. Thomas Skov og hans familie kom ned til vores bord og hilste på og han kunne give information om ruten mellem Klitmøller og Bulbjerg som han havde løbet. De små sten/grus og blødt sand på stykket mellem Klitmøller og Hanstholm og et 18 km nemt løbbart stykke med græs op mod Bulbjerg.

Klaus Dahl min makker fra Nørrebro som også var i Agger med sin lille familie. Han kom ned på badehotellet for lige at vende hvordan vi skulle gribe morgendagen an og hente startnumre med os andre.

Indskrivning og briefing - Foto: Freddy Ove Petersen

Indskrivning og briefing – Foto: Freddy Ove Petersen

Starten skulle gå kl. 06:00 om morgen fra Agger Tange Feriecenter og ruten og depoter ville være Vorupør ca. 25 km, Klitmøller ca. 42 km (dropbag 1), Vigsø ca. 59 km, Bulbjerg ca. 82 km, vendepunkt (dropbag 2), Vigsø ca. 105 km, Klitmøller ca. 123 km (dropbag 1), Vorupør ca. 140 km, mål Agger Tange Feriecenter ca. 165 km.

Der var fyldt men løbere ved startområdet og der er var den intense sitren af koncentration og nerve som oftest er der lige før racestart. Havde fået hilst på Peter Riis Jensen, Anders Aagaard Hansen og Jonas Borsøe Christiansen som skulle løbe 50M. Regnede med at Anders og Jonas skulle løbe om podiepladserne på de 50M. Anders havde en god dag i Thy og løb ind som nr. 1 i tiden 7:23

Lige før start - Foto: Freddy Ove Petersen

Lige før start – Foto: Freddy Ove Petersen

Normalt stiller jeg mig op i forreste linje ved start for at have overblik, blive revet med af de hurtige løbere og ikke bremset af de langsomme. Denne dag havde jeg ikke travlt og placeringer var en sekundær ting først og fremmest skulle jeg i mål på mit første 100M løb. Så kunne jeg jo altid se hvem der lå foran én ved vendepunktet Bulbjerg.

Starten gik og Klaus og jeg havde aftalt at følges så længe det gav mening i roligt løbetempo og først begynde på gå-løbe-pauser når vi ikke kunne løbe mere. Vi fik hyggesnakket med forskellige folk på det første stykke mod Vorupør og Klitmøller som var en blanding af grusstier, græs- og klitspor og noget asfalt omkring Vorupør/Klitmøller.

Fantastisk som landskabet åbner sig op for én efter Lodbjerg fyr og man for alvor løber ind i Nationalpark Thy. Talte bl.a. med Carsten Nielsen ”En rejse på grænsen”, der kunne fortælle at Tonni Bager lå lidt foran os. Tonni havde løbet Salomon Hammer Trail 100M. kun 5 uger før dette løb som en del af en Grand Slam som også inkludere 100 Miles – Around the isle of Mors.
Mellem Vorupør og Klitmøller fulgtes vi en tid med Rasmus Kragh som lagde et frisk tempo gennem det lækre singletrack stykke ved Torup Båke før Klitmøller. I klitmøller mødte jeg Peter Sørensen en Endomondo ven som vist også har en finger med i 100 Miles – Around the isle of Mors.

Jeg havde inden løbet også hyret en mental coach som var min tipoldemor Jakobine Kirk fra Vester Vandet, Klitmøller. Tænkte at hendes kraft og lokalkendskab nok kunne hjælpe mig når det hårde blev hårdt på dagens tur gennem Thy. Hun koster intet og der er dækning også på den yderste klit. Mit Garmin Fenix som jeg havde sat på ultratrac genstartede på vej ind i Klitmøller, men slå det hen som som en hilsen fra Jakobine og kunne alligevel ikke gøre noget ved det. De første 42 km er nok de nemmeste på ruten og også der hvor jeg socialiserede mest.

Klitmøller depotet var der adgang til dropbag efter 42 og 123km. Fik hilst på Freddy som vi mødte ved næsten alle depoter og Klaus mødte sin familie. Fik fisket min energipose 1. op af dropbaggen i Klitmøller, skrevet mig ind, fyldt vand på, og spist noget banan og gifler samt fyldt en softbottle 25ml med cola som jeg drak på vej ud af depotet.

Klaus Klitmøller - Foto: Freddy Ove Petersen

Klaus Klitmøller – Foto: Freddy Ove Petersen

Ud af Cold Hawaii - Foto: Freddy Ove Petersen

Ud af Cold Hawaii – Foto: Freddy Ove Petersen

Så ned på strandstykket op mod Hanstholm. ca. 8 km flot Vesterhavsstrand nogen steder nemt andre svært og lige som man synes det køre, så blødt sand igen og energi der bliver suget ud af én i langsomt men sikkert tempo og med følelsen af at danse Stop dans tilbage i børnehaven.

The beach - Foto: Freddy Ove Petersen

The beach – Foto: Freddy Ove Petersen

Hanstholm - Thomas Andersen i front - Foto: Freddy Ove Petersen

Hanstholm – Thomas Andersen i front – Foto: Freddy Ove Petersen

Så gik det indover bunkersområdet ved Hanstholm hvor vi løb ind i Martin Nymann og hans følgeven Peter Mousten og op mod depotet i Vigsø. Her var der flag som til børnefødselsdag og hvad der høre sig til af slik, gifler, pastaretter og hurraråb. Der skulle dog også fyldes vand i tanken og her stod en dame med en vandslange med tryk på spuleren, så børnefødselsdagen krakelerede og den stod nu på kolde afvaskninger som på nærmeste Sanatorium.

Nå men ned igen ud på lidt strand og så ellers det sidste stykke op mod Bulbjerg som Thomas Skov havde betegnet som et let stykke aftenen før. Det også et fint smalt spor der normalt ikke ville volde problemer, nu havde man så ca. 60 km i benerne og en sol der bagte ned over en med temperature omkring de 27ºgrader og en svag vind i ryggen som man ikke kunne mærke. Igen fantastisk natur gennem højt græs, tornebuske og havde ikke problemer med at leve mig ind i forestilling om den endeløse jagt på savannen efter antilopen som set i ”The Perfect Runner”. Klaus løb med sit rolige løb ved min side koncentreret om byttet der ikke lige var i sigte endnu. Følte vinden stod stille og begyndte at savne damen med de kolde afvaskningen da der dukkede et ubemandet vanddepot op. Utroligt så glad man kan blive for en tår vand og en god undskyldning for lige at stå stille.
Martin Nymann og hans ven løb skiftevis foran os og bag os i deres egen rytme frem mod Bulbjerg og tror det var ret sent de opdagede at vi skulle løbe 100M og ikke 50M.

Langsomt men sikkert dukkede Bulbjerg frem i soldisen over klitheden og rart at tøffe op af trapperne mod depotet hilse på de første der var løbet i mål på 50 miles distancen. Klaus og jeg løb ind i tiden 8:35 og en pæn top 10 placering trods det mådeholdne løb. Jeg skiftede sokker og sko, de var utroligt nok blevet våde 400 meter før mål, hvor det var lykkes at holde dem tørre de foregående 82km. Havde skiftesokker i begge dropbags, men skiftede kun i Bulbjerg. Der var meget sand i skoene trods brug af gaiter og havde også fået nogle vabler. Skiftede fra Inov-8 TrailRoc 245, str. 42½ til Roclite 245 str. 43. Fik musik i ørerne og en sandwich i hånden som jeg halveret da jeg tænkte jeg ikke kunne spise en hel. Så var det ellers bare at spole filmen baglæns mod mål i Agger.

Bulbjerg så vender vi kajakken - Foto: Freddy Ove Petersen

Bulbjerg så vender vi kajakken – Foto: Freddy Ove Petersen

På vejen tilbage løb vi det meste af tiden alene. I starten mødte vi selvfølgelig de 50 og 100M løbere der ikke var kommet til Bulbjerg endnu. Jeg begyndte at synes det var underligt at vi ikke havde mødt Tomas Pilsborg endnu, trods det at jeg viste at han ville løbe i roligere tempo end os. Men så dukkede der en silhuet op i det fjerne der lignede Tomas. Vi mødtes og den var god nok, Tomas havde haft en lang og varm dag på stranden og i klitterne. Han lignede en der var kørt langsomt rundt over gløderne og var godt ristet. Han snakkede om at stoppe ved Bulbjerg, men tænkte han kom på bedre tanker. Men Tomas dag endte på toppen af Bulbjerg ligesom mange andre stærke mænd den dag.
Mens vi stod og snakkede med Tomas lagde jeg mærke til at der kom en mand nærmere i det fjerne og et stykke tid efter vi havde forladt Tomas kom Martin Hostrup forbi i ”Scott Jurek” stil. Det vil sige man løber super stærkt i overskudsstil forbi ens konkurrenter, for evt. at sætte farten ned om nærmeste hjørne. Dette virkede nu ret overbevisende og Martin Hostrup løb da også ind på en delt førsteplads med Thomas Andersen.

Efter ca. 12 timers løb ankom vi igen til Vigsø depotet ved km 105. De havde pakket vandslangen væk til fordel for nogle vandkander denne gang, men fødselsdagsflagene er de samme. Jeg spiser en lille portion tomatsuppe med pasta og sidder ned for anden og sidste gang den dag. 10 min senere er vi ude på sporet igen. Stranden mellem Hanstholm og Klitmøller er der nogen der har præpareret i mellemtiden så der denne gang er mere blødt grus og kviksand til at stoppe én og stykkerne med hårdt sand er blevet færre.

Klitmøller 123 km - Foto: Freddy Ove Petersen

Klitmøller 123 km – Foto: Freddy Ove Petersen

Klitmøller depotet kl. ca. 20:40 ved km 123. Salomon Exo S-Lab Tank ryger af, den har været en god trøje at løbe i på en hed dag som denne. Jeg skifter til en langærmet Aclima Lightwool. Finder min pandelampe frem og energipose 3. Hvor jeg bare fisker de sidste Winforce gel og Clif shotbloks frem da jeg ikke har haft lyst til at spise nogle af de faste energibarer jeg havde pakket hjemmefra. Jeg føler mig egentlig ret sulten nu hvor vi er stoppet og stopper nogle bananer og gifler i maven og skyller ned med cola på vej ud af depotet. Så der bare et marathon tilbage målet synes meget langt væk. Men er fortrøstningsfuld skal nok komme i mål. Min lyskenskade fra efteråret som jeg havde frygtet har jeg intet mærket til. Det ene knæ piver lidt og alle muskler er ømme og brugte men kan stadig løbe så alt er godt og udsigten mens solen langsomt synker er ubetalelig.

Vesterhavet - Foto: Freddy Ove Petersen

Vesterhavet – Foto: Freddy Ove Petersen

Vi ser solnedgangen mens vi løber gennemTorup Båke (Sømærke), Kaldes også Tvorup Båke ved Bøgested Rende. 4 km nord for Nørre Vorupør. Pos. 56° 59′ H: 11 m. Kl. ca. 22:15 Klaus er ikke i det romantiske hjørne og gider ikke holde hånd, så vi fortsætter bare i vores rytme mellem gang og løb mod det sidste depot i Vorupør. Det er blevet mørkt da vi kommer til Vorupør. Vi får tanket op og løber ud af byen. Men løber forkert og mens Klaus orienterer sig går jeg på potten i en grøft. Vi finder den rigtige vej ud af byen og møder nu Hans Schack og Tonni Bager som er nået op til os mens vi har fumlet rundt i Vorupør. Hans Schack ser ud til at være godt løbende, vi kommer dog ind i en god rytme igen og ligger afstand til de andre. Vi har dog hele tiden en fornemmelse af at Hans vil løbe forbi os og ser hans pandelampe fra tid til anden bag os. Mosekonen havde også været i gang og vi så elverpigerne danse mens vi løb under et låg af tåge ret syret oplevelse.

Mosekonen og Elverpigerne - Foto: Freddy Ove Petersen

Mosekonen og Elverpigerne – Foto: Freddy Ove Petersen

Nu dukkede lyset fra Lodbjerg fyr frem af tågerne, men elverpigerne hev i os og vi kom ikke nærmere fyret selvom vi løb og løb. Til sidst kom vi dog forbi fyret og frem til grusvejen rundt om Flade sø. Grusvejen synes uendelig men vi begyndte at kunne se Agger og skruede lidt om for tempoet så vi kunne holde vores placering til mål.
Løb i mål sammen med Klaus Dahl efter 20 timer og 50min. På en fælles 3. plads. Stadig løbende efter 165km var en super fornemmelse, sandet havde godt nok poleret min hårde hud under foden med korn 180 så de var helt glatte og med et par vabler og benene holdt. Fantastisk oplevelse langs Vesterhavet gennem Nationalpark Thy og virkelig godt arrangeret af folkene bag Thy Ultra Trail. En dansk ultra-trail klassiker er født synes jeg.

Røverhistorier dagen derpå - Foto: Freddy Ove Petersen

Røverhistorier dagen derpå – Foto: Freddy Ove Petersen

Energi og mad indtaget undervej. Havde pakket 3. poser energi hjemmefra udover det jeg havde med fra start. Poserne ville jeg så bare snuppe fra dropbag når jeg susede gennem depoterne var planen. Varmen gjorde dog at jeg kun fik konsumeret 11 af mine 12 Winforce geler. 4 af mine 10 Clif Shotblocks. Ingen af mine faste energibarer havde blandt andet supleret med Beet-it sport bar. Havde som udgangspunkt også 1½l. Energidrik i væskeblæren, men fyldte efterfølgende kun op med vand og spiste en saltsticks ca. hver anden time. I depoterne spiste jeg banan og gifler og drak det cola jeg kunne nå. Aftensmaden en lille portion tomatsuppe med pasta. Havde også beef-jerky med til når jeg blev træt af sukker men kunne ikke overskue at spise det alligevel.

Energi sættet

Energi sættet

Udstyr:

Sko: Inov-8 Trailroc 245 & Roclite 245.

Gaiters: Inov-8 Debrisgaiter 32 Socks Medium.

Sokker: Teko Light Minicrew Wool.

Trøjer:
Salomon Exo S-Lab Tank.

Langærmet Aclima Lightwool Crew Neck Man.

Shorts: Ronhill Trail Cargo Short.

Kompression:
CEP Calf Sleeves 2.0 – Progressive+

CEP Quad Sleeves – Dynamic+

Buff fra Thy Trail Marathon & Tejnif-Løb.

Ur: Garmin Fenix.

Pandelampe: Gemini Due 2cells.

Rygsæk /Racevest: UltrAspire Surge.

Visor: Salomon XR.

Vindjakke: Montane Slipstream Jacket. (ikke brugt).

Salomon Hammer Trail 2014

Året hovedmål er for mig Thy Ultra Trail, hvor jeg for første gang skal prøve kræfter med 100 miles distancen. Salomon Hammer Trail 50 miles var et stort delmål og test af min form, som forberedelse til Thy Ultra.

Mølledalen ved Hammershus

Mølledalen ved Hammershus

Jeg har døjet en del med lysken. Problemer der kommer og går, og som da de var værst betød at jeg måtte udgå af Ultraløbet Molsruten i efteråret 2013. Denne oplevelse har sat sig mentalt. Hårde lærepenge. Derfor var jeg selvfølgelig meget spændt på hvordan det ville gå på Bornholm. Hammeren ville helt sikkert give mig svar, råt for usødet, om jeg var fysisk i stand til at skulle kaste mig ud i, den for mig ikoniske, ultra trail distance på 100 miles.

Turen til Bornholm var en familietur, hvor vi boede på Sandvig familiecamping. Dejligt sted og tæt på stævnepladsen. Jeg havde glædet mig til at vise mine tvillingepiger Asta og Nanna Bornholm for første gang. De synes det var super, men det bedste var nok de store hoppepuder på campingpladsen. Det var fedt at have familien med (min far, hans kone Anna-lise, Camilla og vores piger). At have nogen at dele de gode oplevelser med og præsenterer dem for alle de fantastiske mennesker der er en del af trail- og løbemiljøet, omkring en begivenhed som Salomon Hammer Trail, som Tejn IF Løb arrangerer. Det betød dog at jeg ikke rigtig fik sovet inden løbet skulle starte kl. 01:00 om natten. Jeg fik en lille powernap på 15 minutter tidligt på aftenen, men så vækkede pigerne mig. Men sådan er det. Jeg elsker de piger og jeg havde alligevel heller ikke forventet en lang nats søvn inden løbet, så jeg havde prøvet at få sovet ordentlig igennem nætterne op til løbet.

Salomon Hammer Trail 2014

Salomon Hammer Trail 2014

Træningen op til Salomon Hammertrail kunne vel næppe kaldes optimal med under 200 km i marts måned. Det meste af tiden har jeg prøvet at slippe af med min skade, f.eks. med yoga. Et syn for guder med min stive og alt andet end fleksible gamle krop. Men det virker som en god ting for kroppen at forsøge. Det havde været lidt af en balancegang, hvor meget mængdetræning jeg kunne tage. I april trappede jeg for alvor træningen op igen, for skulle der løbes Thy Ultra Trail, så var det nu synes jeg. Jeg var bl.a. på Trail Camp i Söderåsen med Exploring The Limits, hvor der kom nogle højdemeter på kontoen i en super godt arrangeret camp med andre trailtosser.

Exploring The Limits - Trail Camp

Exploring The Limits – Trail Camp

Nå, men nok af undskyldninger om form der kunne være bedre. Da resten af familien gik til ro på aftenen før løbet, fik jeg pakket mine ting og omkring midnat stod Christian Nørfelt og Klaus Dahl klar ude på camping pladsen.

Starten gik til Salomon 50 miles i et fint løbevejr koldt og stjerneklart. Vi fik sendt Jesper Noer af sted på sit vanvittigt flotte løb og jeg fulgtes med resten af frontgruppen rundt på prologen.

Nu havde jeg planlagt løbet som et delmål, som optrapning til det helt store mål Thy Ultra. Derfor havde jeg ikke tænkt mig at give den alt og løbe mig helt ud. Så jeg var heller ikke i super racemode. Det var dog stadig meget svært at lade sig falde tilbage og se min løbemakker fra Nørrebro Klaus Dahl løbe afsted med Christian Nørfelt i frontgruppen. Så længe det varede. Klaus løb et fantastisk løb den dag og jeg må snarest tage revanche så vi igen er i balance.

Selvom Hammertrail er et rundeløb, synes jeg 50 miles ruten er godt skruet sammen. Det føles ikke som om du løber det samme igen og igen. Opdelingen i 3 runder, prologen, natteløbet, solopgangen, løb om formiddagen samt skift i løberetning for hver runde, var alt sammen med til at give en god afveksling og alsidig helhedsoplevelse. De nye singletrack stykker der er kommet til i 2014 er også fede.

Lige før start på 100 miles

Lige før start på 100 miles

Nå, men tilbage tilbage til løbet. Jeg løb nu sammen med Henrik Jørgensen og Bjørn Axelsen. Bjørn løb dog flakkende frem og tilbage foran os det meste af tiden. Målsætningen, udover at komme i mål, var at løbe et mere stabilt løb end sidste år, og gerne i en tid under 10 timer. Henrik Jørgensen spurgte om vi skulle følges rundt gennem natten og jeg advarede ham om at jeg er notorisk kendt for at løbe forkert. Det afskrækkede ham dog ikke. Vi kom da også den rigtige vej rundt og alt gik fint, lige indtil jeg ude på hammeren om natten faldt og slog knæet hårdt. Henrik der løb foran mig kom tilbage og hjalp mig op og jeg prøvede at få gang i benet igen. Benet havde det til at starte med ikke godt og jeg havde kortvarigt en indre diskussion om at udgå. Campingpladsen med Camilla under den varme dyne lå jo lige der et par meter væk. Men så begyndte endofinerne at virke oven på chokket og jeg følte mig kortvarigt som en flyvende bjergpuma på vej ned mod depotet. Pumaen forsvandt desværre hurtigt igen og jeg kunne igen mærke hver en øm muskelfiber i kroppen.

Henrik og jeg fulgtes også ud på anden omgang. Her begyndte lysken at drille. Smerten kom og gik, men jeg følte at jeg godt kunne fortsætte, så længe jeg ikke gav mig selv 100% på stigningerne. Så kom Mads Blume op til os og løb forbi i et godt disponeret løb. Ham så jeg ikke mere til før mål. Vi nåede til depotet for sidste gang. Jeg havde planlagt at skifte fra racevest til væskebælte, som lå klar med alt det obligatoriske udstyr og væske. Det var rart at kunne smide den store pandelampe og andet tungt udstyr. Den altid venlige Kenneth Andersen hjalp mig i depotet. Fantastisk når man er lidt træt og slidt. Jeg opdager dog at jeg har tabt min Ipod shuffle, som skulle have været i brug på sidste omgang. Den dukkede dog op igen efter løbet. God karma tak.

Jeg røg ud på sidste omgang og Henrik Jørgensen forsvandt stille og roligt op af bakkerne og væk, mens jeg tog det roligt. Størstedelen af sidste runde bliver derfor løbet i eget selskab. Sidste gang jeg spottede Henrik var ude ved Jons Kapel. Nu begyndte jeg også at møde 50km-løberne, der var blevet sendt afsted om morgenen.

Hammeren lige før mål

Hammeren lige før mål

Jeg kunne stadig løbe da jeg var på Hammeren for sidste gang, modsat sidste år og der gik til sidst alligevel lidt ræs i den, da jeg spottede en løber bagfra ca. 1000 meter før mål. Jeg holdt ham bag mig og kunne løbe glad i mål på 9 timer og 52 min.

Salomon Hammer Trail er et af de bedste trailløb herhjemme, med fantastisk natur og klipper. Hårdt som vi kan lide det! Også dejligt med en familie der ventede i mål. Det er virkelig noget der hjælper mentalt, når kriserne indtræder ude på ruten. Jeg blev noteret for en officiel tid som er ½ time hurtigere end sidste år, hvor jeg fik ti minutters straftid. Mit gennemsnitstempo er sjovt nok lidt langsommere i år. Hvor jeg sidste år havde pace 7:11 (uden straftid) løb jeg i år pace 7:17. Forklaringen er at jeg løb 4 km længere sidste år, pga. tilbageløb, da vi løb forkert. Til gengæld har jeg i år mere stabile omgangstider, hvor jeg fløj rundt på første runde og gik ned i dødsmarch på sidste runde i 2013.

I ugerne efter Salomon Hammer Trail, har jeg haft en god træning. Første uge slappede jeg af nogle dage, men så skulle jeg også i gang igen, med kun 5 uger til Thy Ultra Trail. Benene føles nu bedre end før Hammer Trail, så jeg glæder mig til et nyt eventyr i den anden ende af Dammark. Jeg ser frem til mange timers løb fra Agger til Bulbjerg og tilbage igen gennem Nationalpark Thy. Naturoplevelsen gennem løb er for mig den ultimative oplevelse af verden omkring mig og en måde at lære mig selv bedre at kende på. Det leverer Salomon Hammer Trail til fulde og jeg er sikker på at Thy Ultra Trail vil gøre det samme.

Udstyr:
Sko: Inov-8 Trailroc 245

Gaiters: Inov-8 Debrisgaiter 32 Socks Medium.

Sokker: Teko Light Minicrew Wool.

Inderst T-shirt – New Balance kompression-trøje (lånt af Klaus Dahl).

Mellemlag: Lurbel marinould.

Yderlag: Salomon XR trøje.

Shorts: Ronhill Trail Cargo Short.

Kompression:
CEP Calf Sleeves 2.0 – Progressive+

CEP Quad Sleeves – Dynamic+

Buff fra Thy Trail Marathon & Tejnif-Løb.

Ur: Garmin Fenix.

Pandelampe: Gemini Due 4cells + ekstra batteri 2cells.

Rygsæk /Racevest: UltrAspire Surge. 2 første runder.

Væskebælte: UltrAspire Impulse. Sidste runde.

Energi: High5, 2:1 Fructose, Royal-D electrolyte beverage (Købt billigt i Thailand), Cliff Shot Bloks med koffein og Winforce gel.

Derudover det serveret cola, vand & banan på ruten.

UltrAspire Surge 2013 – Racevest – Anmeldelse

Jeg har været så heldig at have en UltrAspire Surge til låns lidt over en måned via GoodKarmaRunning.
Normalt løber jeg med Camelbak og har være glad for det. Har brugt en Camelbak Octane 18X til transport frem og tilbage til arbejde og en Camelbak Marathoner Vest til race og lange træningsture.

UltrAspire Surge & Gemini Due

UltrAspire Surge & Gemini Due


Min Marathoner Vest har virkelig fungeret godt for mig på de ultraløb mellem 60 og 100km jeg har løbet – så var spændt på hvad UltraAspire havde at byde på med deres Surge racevest som i størrelse og hvad der er af plads er i samme boldgade som Camelbak Marathoner Vest – Ultraspire Surge vægt m/blære 430g VS Marathoner 513g. Blæren tager 2l. på begge veste.
UltrAspire Surge Vs Camelbak Marathoner

UltrAspire Surge Vs Camelbak Marathoner

Jeg har nu løbet over 200km med UltrAspire Surge og jeg er svært tilfreds med pasform og hvordan den sidder under løb. Den hopper ikke frem og tilbage men er støbt til kroppen.
Vesten er spændt fast via kroge i stedet for klikspænder og det virker bare. Måske en anelse langsommere at få løsnet op, hvilket kan være en problemstilling under løb. Men sat op imod komfort over lang tid i løb synes jeg det er en god løsning med kroge.

Lukker med kroge

Lukker med kroge

Vesten har et stort åben rum bagtil og der er også plads til ting i rummet med blæren. Dertil lukket lomme foroven og i fronten en større lukket lomme i venstre side til f.eks. mobiltelefon + åben lomme til gel etc. Større åben lomme i højre side til flaske, softbottle. Dog ikke traditionelle ½l. dunke som man kan løbe med i fronten på Marathoner vesten.
Jeg kan godt lide at have muligheden for både hurtige og langsommere opfyldning af væske. Så synes en kombination af blære og dunke har fungeret fint for mig. Har ikke prøvet at løbe med ekstra flaske med Surge, men kunne forestille mig at en softbottle ville fungere fint her.

UltrAspire Surge

UltrAspire Surge

Hvis man er til Saltsticks og andre elektrolytkapsler så giver Surge ved deres Magnon Electrolyte Pocket™, nyrestødet til marathoner vesten. Her er en lomme der er sved og vandafvisende og hvor du kan have dine kapsler uden de bliver opløst. Startede min test med at putte 2 Saltstick kapsler i lommen og der ligger de stadig uopløste, trods at jeg har været ude i alt det vejr Danmark nu byder på om vinteren. Regn, slud, hagl og sved indefra – lommen har holdt tæt.

Magnon Electrolyte Pocket

Magnon Electrolyte Pocket

Blæren fra Hydrapak

Blæren fra Hydrapak


Blæren er lavet af Hydrapak som også leverer til mange andre såsom Salomon, The North Face og Dakine.
Blæren holdes lukket ved en Slideseal og fungerer fint. Jeg savner dog et system at hænge blæren til tørre i ligesom f.eks. Camelbak har lavet et ophæng til deres blære.
Hydrapak Slideseal

Hydrapak Slideseal


Det er super vigtigt at få blæren vasket og tørret så der ikke kan dannes grobund for bakterier i blæren. Står maven af så bliver det ikke den dag du vinder dit løb.
Hydrapak på vrangen

Hydrapak på vrangen

Blære garderobe

Blære garderobe

Alt i alt må jeg sige at det er en super fed racevest og kunne godt forestille mig at den kunne bruges til f.eks. Salomon Hammer Trail eller Thy Ultra Trail, hvor der er depoter der ikke ligger for langt mellem hinanden og hvor kravene til hvad der skal bringes med ikke er for store.

Paths of Glory – Løbeåret 2013 og mål for 2014.

Op og nedture løbeåret 2013, samt mål for 2014.

Det har været et år fyldt med fede løbsoplevelser, både på korte og lange distancer. Jeg har mødt en masse nye som gamle, søde og interessante folk i sporene rundt omkring i Danmark. Folk som jeg har delt hytter, værelser og som har været med i bilen rundt til løbene.
Samt fået hilst på nogle af de løbere jeg ellers kun kender fra de socialemedier. Rart også at møde jer ude på stævnepladserne i regn, blæst og sol.

Salomon Trail Tour

Salomon Trail Tour


Jeg er stadig en rookie ud i ultraløb og i løb i al almindelighed er jeg også ret ny. Det er kun det 3. hele år hvor jeg har løbet kontinuerligt hele tiden kun afbrudt af et par småpause pga. skader. Så jeg har stadig meget af lære om løb og hvordan jeg bedst løber.

Jeg havde planlagt årets mål som en tretrins raket med km målene 60 – 80 & 100km. Hvor de 100km var hovedmålet og ville være den længste distance jeg så havde løbet.

Jeg havde også planlagt at løbe med i Salomon Trail Touren og deltage i den samlede konkurrence med håb om en top 10 placering i den samlede stilling. Desuden fik jeg også tilmeldt mig Ultraløbet Molsruten i efteråret.

Derudover har jeg arrangeret nogle sociale løbeture i min egen baghave, samt deltaget i andre gode folks sociale ture. Det kommer helt sikkert til at gentage sig næste år og den første tur rundt om Gurre sø er allerede sat i søen til den 12 januar 2014.

Første lange løb i år blev Ultraløbet Fyr til fyr arrangeret af Trailløberen Moses Løvstad og venner. Super fedt løb og virkeligt godt setup af drengene bag løbet. Jeg løb også på trods af influenza dagene op til, ind på en for mig overraskende delt 2. plads. Jeg havde måske håbet på en top 10 placering og prøver bare at performe det bedste jeg nu kan på dagen og det udløser da næsten altid en top 10 placering i de motionsløb jeg deltager i. Spændene hvor længe det kan blive ved.
Lagde nok lidt hårdt fra land, med Jacques Dehnbostel og Kenneth Kofod, men kom da løbende i mål godt trukket af den stabile maskine Leon Skriver Hansen. Løbet blev vundet af den espressodrikkene supernedløber Kenneth Kofod der altid formår at sætte tryk på sine medkombattanter. Første gang jeg i mit liv var på Bornholm og blev bestemt ikke sidste.

Ultraløbet Fyr til Fyr

Ultraløbet Fyr til Fyr

Allerede en måned efter skulle jeg løbe det næste løb. Salomon Hammer Trail 50 miles som også var en del af Salomon Trail Tour. Jeg havde virkelig glædet mig til dette løb pga. de mange højdemeter og teknisk udfordrende terræn. Men det skulle gå helt galt.
Jeg gad ikke blive låst i starten på de små spor, så lagde ud i et pænt tempo, da starten gik kl. 01:00 om natten. Kenneth Kofod havde også fart på og tidligere undervandsrugbyspiller Christian Grøn Nørfelt fulgte med i slipstrømmen.
Vi kom meget hurtigt rundt i prologen og kom tilbage til start/mål/depotområde hvor folkene og afspærringerne for at få 50M løberne den rigtige vej igennem ikke var på plads, som jeg så det. Vi bliver nu lidt kaotisk guidet gennem målområdet og løber ud hvor ruten deler sig og i forvirringen følger vi afmærkningen den forkerte vej. Hvad vi først finder ud af efter vi har været ved Jons Kapel og begynder at møde løbere der skal løbe sammen vej som os – nu løber mod os. Panik og løb tilbage til Jons Kapel hvor vi får radiokontakt med løbsledelsen for at hører hvad vi skal gøre. Vi får besked på at fortsætte tilbage til målområdet, hvor vi vil få besked på hvad der vil ske.
Vi løber i virkelig højt tempo tilbage nu og jeg kan bare høre Kenneth bande og svovle, mens kaninerne løb forskræmte væk i vores lyskegler. Tænker vi måske bliver pillet ud af løbet, men vi ender med en tidsstraf på 10 min. Den kommer til at koste Christian en podieplacering. For mig betyder alt det stress og løb i for højt tempo om natten, at jeg går helt ned de sidste 9 km på Hammer knuden.
Hvorom alting er så synes jeg dog Tejn IF løb tilbyder et af de bedste trail løb der kan tilbydes i Danmark og kommer tilbage i 2014 for at løbe den rigtige vej rundt og uden de ekstra km vi løb. Jeg vil dog mene at en enkelt mand der står og guider folk den rigtige vej, den halve time det måske tager at få 50M feltet igennem målområdet og ledt den rigtige vej ud hvor ruten deler sig vil være givet godt ud.

Salomon Hammer Trail 2013

Salomon Hammer Trail 2013

Mit næste store løb var Winforce100 og der gik alting bare op i en højere enhed. Målsætningerne var følgende: 1) Gennemførelse, 2) Top 10 placering, 3) Podie placering.
Alt fungerede godt og løbsarrangør Christian Madsen havde fint styr på sine tropper.
Jeg havde luret at jeg skulle holde øje med de stærke kvinder Maibritt Skovgaard og Pia Joan Sørensen, da jeg så dem som nogle af de stærkeste konkurrenter denne dag. Pia gik desværre ud, men det lykkes via vedholdenhed ikke at blive overhælet af Maibritt. [Getting chicked].
Men mest fantastiske følelses stadig at kunne løbe de sidste 8 km hjem, selvom jeg var enormt træt. Lykkes måske fordi jeg prøvede at holde igen i starten.

Winforce100 - Foto: Martin Paldan

Winforce100 – Foto: Martin Paldan

Der var også stor opbakning fra løbe- og trailmiljøet super fedt. Og så til slut at stå øverst på podiet – Dejligt at prøve det og står der med min gamle pacesætter og løbeven fra Nørrebro Klaus Dahl mega sejt. Men det bedste var dog at mine tvillinger og Camilla kom op og overraskende mig i det sommerhus jeg havde lånt af en af mine bedste venner, da jeg ikke turde køre hjem pga. kramper efter løbet.
Synes også det er prisværdigt at Winforce 100 støtter TUBA – Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere. Respekt for det!

Jeg løb også efter en placering i den samlede Salomon Trail Tour og endte her på en 4. plads. Med 104 point. Efter at have løbet Salomon Hammer trail, – Hvalsø trail, – Svanninge Bakker Trail, – ALOT Trail, – Nat Trail Boserup og – Rude Skov Trail. Hvor de bedste placeringer var en 3. plads til Salomon Hvalsø Trail og en 2. plads til Salomon Nat Trail Boserup kun 14 dage efter Winforce100.
Det har været super fedt at løbe Salomons Trail Tour og elsker stemningen der er omkring disse løb og ikke mindst når familien er med.

Opbakning fra familien - Asta

Opbakning fra familien – Asta


Men målet med at deltage i den samlede dyst har desværre nok været medvirkende til min skadesperiode i efteråret.
Jeg har haft brug for en længere restitution efter min træning op til Winforce100 og selve løbet og burde ikke have løbet rigtigt konkurrence allerede 14 dage efter.

Mit sidste store løb dette år var Ultraløbet Molsruten. Målsætningen var egentlig den beskedne at jeg skulle løbe hurtigere end jeg havde gjort til Fyr til Fyr, hvor distancen var ca. den samme. Jeg viste godt jeg ikke havde en kinamands chance for at deltage i dysten om top 5 og at komme ind i top 10 ville blive benhård. Med løsgående ultramisiler som Sondre Amdahl, Henrik Leth Jørgensen, Caspar Wakefield og Kenneth Kofod. Nordmanden Sondre kendte jeg i forvejen fra mit første ultraløb i Spanien, hvor Sondre havde vundet Ultima frontera 50M.
Sejt nok at få en fjeldmand til at løbe fladt i Danmark, håber vi kommer til at se mere til Sondre.
Når men kort og godt, blev det kort, hurtigt og hårdt og den skade jeg kunne mærke lå og lurede sprang ud og min lyske ville ikke være med. Fabrício Bastian fik mig dog talt ud af første depot, men det fungerede ikke og jeg ville måske nok kunne trække den hjem, men risikoen for en meget langvarig skade eller slet ikke at kunne løbe igen turde jeg ikke.
Tankerne og kalkulationerne kørte for fuld skrue og beslutningen om at stoppe var en meget bitter pille at sluge.

Ultraløbet Molsruten - Foto: Carsten Borgund Hansen

Ultraløbet Molsruten – Foto: Carsten Borgund Hansen


Moses gav mig et lift videre til næste depot og mål – Tak for det og stort overskud når man står som arrangør og har blik og overskud til at tage sig tid til det. Det gav mig mulighed for at se de forreste kæmpe sig gennem depot2 og se Casper Wakefields fænomenale sejre på lige knap 4 timer på første parket.
Casper Wakefield - vinder Ultraløbet Molsruten

Casper Wakefield – vinder Ultraløbet Molsruten

Først kaldte jeg det selv for en DNF = Did Not Finish at gå ud af løbet (første gang jeg prøver det), men Claus Rasmussen aka Posemanden gjorde mig opmærksom på udtrykket RTC = Refused to Continue. Hvilket jeg synes er en bedre betegnelse for en beslutning, man selv træffer, når man kan se det vil være dødsdømt at fortsætte.
Derfor også titlen på denne gennemgang af året, der refererer til Stanley Kubricks film af samme navn – hvor franske soldater under 1. verdenskrig ”Refused to continue” i et selvmordsangreb.
Nu ender året jo ikke med en nedtur og under en pause kan man reflekterer over hvad der kunne gøres bedre og man lære jo mest af det der gik galt.

Så redskaberne ud af skade har foreløbig været løbeteknisk kursus hos Coach Tomas Pilsborg, har dog ikke fået købt de helt flade endnu.
Yogaundervisning ca. en gang om ugen. Er helt på udebane her og der er langt igen før jeg kan nå mine tær eller stå i en Malasana eller som nogle kalder det en yoga squat.

Malasana - Foto: Michelle Haymoz

Malasana – Foto: Michelle Haymoz


Så har jeg fået et par kettlebells i julegave og har tænkt mig at lave noget relevant styrketræning for løbere.

Har stille og roligt trappet løbet op igen, kan stadig mærke jeg har en lyske, men tror det mest er psykisk nu. Har kunne løbe et par af Thomas Duponts – Garmin Winther trail uden problemer og næsten uden træning løbet i top 10 i de 2 første løb.
Jeg var denne weekend ude at løbe med Exploring the Limits – Team Trail Copenhagen og det gik rigtig fint med min længste tur siden Mols. Kan godt mærke jeg mangler noget kondition i forhold til at være på toppen, men rart at være i skoven med de hurtige drenge og efterfølgende ikke være plaget af skaden. Mega nice.

Jeg vil også sige tak til GoodKarmaRunning for at give mig mulighed for at teste racevesten UltraAspire Surge – der kommer en beskrivelse af racevest og blære når jeg har løbet nogle flere km med den.

Dette bringer mig frem til mine løbemæssige mål for 2014.
Det bliver i Danmark jeg skal løbe i nogle af de mest naturskønne områder nemlig Hammer Trail 50Miles til maj og Thy Ultra Trail fra Agger til Bulbjerg gennem bl.a. nationalpark Thy og tilbage igen, 100Miles til juni.
Derudover kommer jeg til at løbe VM i ½ maraton i København, hvor formen lige skal testes i marts. Jeg har ikke flere mål på programmet lige nu – men hovedmålet er klart at gennemfører 100 miles i Simon Grimstrups løb Thy Ultra Trail.

Glæder mig – Godt Nytår – Vi ses i sporet
Per

We can be Heroes Just for one day

Hygge

Hygge

Race rapport – Winforce100 – 2013

We can be Heroes Just for one day

Et løb som jeg længe havde set frem til og hvor jeg skulle prøve mig selv af på hvad der skulle blive min hidtil længste distance på 100km.
Jeg havde selvfølgelig gjort mig mange tanker om løbet. Specielt efter et ikke særligt vellykket Hammertrail på de 50 miles.

Jeg tog op aftenen før sammen med Klaus Dahl og Pia Joan Sørensen til et sommerhus i nærheden som jeg havde lånt af en god gammel ven.
Vi havde booket bord på Høve Skovpavillion, hvor vi skulle mødes med Tracy Høeg (Løbslægen) og hendes mand Rasmus Høeg der også skulle løbe.
Jeg bestilte Rødspætte og skyllede spætten ned med ½liter IPA fra bryggeriet Skovlyst. Jeg har det fint med at drikke en øl før store løb og nød bitterheden fra humlen, mens jeg tænkte på den store mængde sukker der skulle køres ned dagen efter. Snakken gik lystig om morgendagens løb og hvad der ellers rørte sig i trail og langdistancemiljøet.

Morgen – Uret ringede allerede kl. 04:30, da starten gik kl. 07:00 og der var racebriefing en halv time før. Jeg fik spist min mysli og drukket noget rødbedejuice med kaffe på sidelinjen. Det havde regnet hele natten og snakken gik lidt på valg af sko. Jeg havde besluttet mig for at løbe i Inov8 Roclite 243 og godt med noget mudder og fedtet føre, det ville passe mig fint. Skoene fik mig også fint gennem de 100km der ikke er teknisk svært udover nogle korte passager.

Vi kom i løbetøjet og af sted til start. Tjek af obligatorisk udstyr foregik i 2 geledder, fint nok men lidt sjovt når man som jeg ikke har været i militæret.
Jeg fik hapset nogle Winforce Ultra Energi Complex som var en del af udbuddet i depotbaren og som jeg havde havde planlagt at spise en af i time udover det energi jeg fik via High5 i dunk og rygsækblære, samt Clif Shotbloks jeg også spiste undervejs. Derudover spiste jeg ca. en ½ banan og et par kopper Cola per omgang i depotet.

Jeg må indrømme at jeg havde lidt sommerfugle i maven her før start, da det var en hård rute vi skulle ud på. Min målsætning var først og fremmest at komme i mål og så måtte vi se på placeringerne undervejs. Jeg havde aftalt at følges med Klaus Dahl som jeg tidligere havde sat PR med til Amsterdam marathon i 2011, hvor vi dengang gik efter at komme under 3 timer og jeg viste at han er supergod til at holde et stabilt tempo og så kunne vi støtte hinanden undervejs.

Starten gik og Fabrício Bastian, Mads Blume og Anders Aagaard Hansen lagde sig i spids på stranden. Der blev lagt ud i nået højere tempo end Klaus og jeg havde tænkt os. Vi kiggede på uret og hinanden og fik kommunikeret til hinanden at vi bare skulle tage det roligt. Der var trods alt lang vej hjem.

Vi kom også rundt i en hurtig omgangstid på 2:17 selvom jeg ikke synes jeg pressede på. En tid på 2:30 ville måske have givet nogle mere jævne splittider. Jeg fik hilst på Mads Blume og Anders Aagaard som jeg ikke havde mødt før og både Fabrício, Anders og Mads så rigtig stærke ud.

Det var også rigtig hyggeligt at møde de andre løbere ude ved nedløbet til Graven og opstigningen fra hullet ved Trampestien, hvor man lige fik et par kække bemærkningen fra kvinderne mens man gik op.

Fabrício og Mads løb først ud af depotet på 2. omgang. Klaus og jeg fik os gjort færdig og løb ud som de næste, mens Anders lige havde et vigtigt ærinde.

2. omgang Mads & Fabrício i front - Per & Klaus i baggrunden

2. omgang Mads & Fabrício i front – Per & Klaus i baggrunden

Klaus og jeg aftalte bare at køre videre i vores eget rolige tempo.
Der gik ikke længe så nåede Anders op til os igen og jeg tænkte at det havde nok kostet lidt. Anders fortalte så at han ikke var godt løbende pga. en mave der ikke ville være med og nok kun tog 2 runder. Hvorefter han løb i front og jeg tænkte han nok bare ville have en god tid på de 50km. Men jo længere vi kom ud på 2. runde så lå Klaus og jeg lige pludselig i front.

Friske 2. omgang Klaus og jeg

Friske 2. omgang Klaus og jeg

I depotet skiftede jeg den sorte trøje ud med en hvid fra Salomon da jeg tænkte at det nok blev varmere nu og solen nok ville begynde at bage.
Jeg havde fået en veritabel lussing på ruten, da jeg løb 2 runder med Klaus 3 uger før løbet på en af årets varmeste dage. Fik et mindre hedeslag der og måtte pause en ½ time inden jeg kunne løbe videre. Så havde en idé om at dagen kunne blive rigtig lummer og med varmelommer rundt om på ruten hvor luften ville stå stille.

Vi løb nu ud på 3. runde og jeg havde lidt krise fra tid til anden. Brugte nu også vandposten på vej ud til at blive kølet ned og smagen af frisk koldt vand var skønt. Vi nærmede os nu Vejrhøj og Klaus var løbet tør for væske og havde lidt krise.
Nu så jeg min kollega Freddy Ove Petersen (gammel 100km løber fra 1970erne hvor de bl.a. løb fra Østerbro til Ålsgårde og tilbage igen), rart med opbakning og blev lidt opstemt. Prøvede at sige til Klaus vi skulle løbe. Gav nåede af mit energidrik fra dunken til Klaus og løb videre mod Graven. På vej op mødte jeg Maibritt og Rasmus Høeg og synes de så friske ud.

Så ned ad Trampestien igen og nede i det sorte hul dukkede Morten Alhede frem i mørket og det var ikke en booby trap han var ved at stille op, men et større blitz angreb der lyste mangroveskoven op et kort øjeblik mens han tog billeder.

På vej op fra hullet ved Trampestien kom Maibritt og Rasmus igen nedad Rasmus så måske lidt anstrengt ud nu og jeg havde tabt Klaus. Nu løb jeg også tør for væske og prøvede bare at holde snuden i sporet så jeg kunne komme tilbage til depotet og få noget at drikke.

Ved Kobakken huserede nogle af de andre løbere fra trailmiljøet der var ude og heppe. Det var bl.a Ravn, Muren og Moses. Murens knægt løb ned mod mig ved foden af bakken, jeg fik blikket og så tog han ellers en god spurt op af bakken, mens jeg i mangel af et gangstativ kravlede op af bakken. Moses spurgte hvordan det gik, jeg sagde jeg var løbet tør for væske, hvorefter han tilbød mig en bajer. Trods at jeg godt kan lide en kold afslog jeg høfligt med at det vist var mod reglementet.

Jeg kom tilbage til depotet fik noget Cola, vand og en halv banan. Fik fyldt vand i rygsækken og en dunk energidrik med i lommen. Havde planlagt at tage musik med ud på de sidste 2 runder, men havde glemt det sidst. Fik det med nu, meget rart på sidste runde hvor jeg løb alene.

Sidste tur langs stranden og jeg besluttede at gå der, da jeg var ret træt og ikke havde lyst til at vrikke om på det glatte tang der lå over stenene. Prøvede at holde en vis fart selvom jeg gik og planlagde at løbe igen lige så snart jeg nåede op på det nemt løbbare på Ordrup næs. Kom ud på fårefolden og kunne se at adventure fotografen Martin Paldan havde taget opstilling på knolden yderst på næsset. Super gode billeder den mand tager.
Der er utroligt meget fårelort lige på den knold og filosoferede over hvad der foregik i hovedet på de får, mens de stod der med røven i modvind og fik bygget knolden større og større af lort.

Winforce100

Winforce100

Nu prøvede jeg bare at holde en nogenlunde rytme mellem at gå og løbe, men må indrømme at der skulle efterhånden ikke meget hældning på vaterpasset før jeg synes nu måtte jeg da godt trave lidt igen.
Jeg støtte nu også ind i Pia Joan flere gange ude på ruten efter hun var blevet stoppet pga. skade og nu var ude og se hvordan det forløb på ruten. Omkring Vejrhøj og efter at have været en sidste gang i Graven hvor jeg kunne konstaterer at Maibritt have ædt Klaus, troede jeg sådan set også hun ville nappe mig. Kom dog op fra hullet i mørket både mentalt og fysisk og mødte én der sagde jeg havde 7min ned til Maibritt.
Så tænkte: ”så det nu Per” – fuld skrue og de sidste 6-7km hjem der mest gik nedad forgik i løb og blev lettere overrasket over at benene rent faktisk stadig kunne løbe og i et fint tempo. Modsat min oplevelse til f.eks. Hammertrail på Bornholm, hvor de sidste 8-9km blev en dødsmarch.

Jeg nærmede mig nu mål og løb forbi Kenneth Andersen og en anden med en omgang. Der fik de venskabeligt råbt efter mig at det var tarveligt gjort. Jeg var nok ikke fysisk flyvende, men kom glad ud af skoven og så var der bare det sidste grusvej mellem sommerhusene.

Mens jeg løb op ad Ordrup strandvej og fik kigget på uret der viste 102km inden det løb tør for strøm var det tilfældigt til tonerne fra Bowie der sang Heroes. Super fed oplevelse og fantastisk modtagelse I målet.

Podie

Podie

Tak til Christian og hele holdet bag og ikke mindst synes jeg det er godt at I støtter TUBA – Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere, med overskudet fra løbet.

Også TAK til jer der ikke lige er nævnt men støttede derude jeg lagde mærke til jer og det er bare super fedt at mærke den støtte der blev sendt til os der løb ude på ruten.

We can beat them
Just for one day
We can be Heroes
Just for one day

David Bowie

1. Plads tid: 10:52

Martin Paldan billeder fra Winforce100 Tjek dem ud!

Udstyr:

Sko: Inov-8 Roclite 243

Gaiters: Inov-8 Debrisgaiter 32 Socks Medium.

Sokker: Teko Light Minicrew Wool.

T-shirt – New Balance kompression-trøje (lånt af Klaus Dahl).
Og Salomon S-Lab uden ærmer, de sidste 2 runder.

Shorts: Ronhill Trail Cargo Short Medium All Black

Vindjakke: Montane Slipstream Jacket.

Kompression: Compressport ForQuad Thigh Guard,

Compressport US (Ultra Silicone) Calf Guard.

Visor: Salomon XR

Buff fra Thy Trail Marathon.

Ur: Garmin Fenix.

Rygsæk: Camelbak, Marathoner Vest med 2l. Blære.
Dunke: Camelbak Podium Chill 610ml x 4

Energi: High5, 2:1 Fructose, Cliff Shot Bloks med koffein og Winforce gel.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.