Salomon Hammer Trail 2014

Året hovedmål er for mig Thy Ultra Trail, hvor jeg for første gang skal prøve kræfter med 100 miles distancen. Salomon Hammer Trail 50 miles var et stort delmål og test af min form, som forberedelse til Thy Ultra.

Mølledalen ved Hammershus

Mølledalen ved Hammershus

Jeg har døjet en del med lysken. Problemer der kommer og går, og som da de var værst betød at jeg måtte udgå af Ultraløbet Molsruten i efteråret 2013. Denne oplevelse har sat sig mentalt. Hårde lærepenge. Derfor var jeg selvfølgelig meget spændt på hvordan det ville gå på Bornholm. Hammeren ville helt sikkert give mig svar, råt for usødet, om jeg var fysisk i stand til at skulle kaste mig ud i, den for mig ikoniske, ultra trail distance på 100 miles.

Turen til Bornholm var en familietur, hvor vi boede på Sandvig familiecamping. Dejligt sted og tæt på stævnepladsen. Jeg havde glædet mig til at vise mine tvillingepiger Asta og Nanna Bornholm for første gang. De synes det var super, men det bedste var nok de store hoppepuder på campingpladsen. Det var fedt at have familien med (min far, hans kone Anna-lise, Camilla og vores piger). At have nogen at dele de gode oplevelser med og præsenterer dem for alle de fantastiske mennesker der er en del af trail- og løbemiljøet, omkring en begivenhed som Salomon Hammer Trail, som Tejn IF Løb arrangerer. Det betød dog at jeg ikke rigtig fik sovet inden løbet skulle starte kl. 01:00 om natten. Jeg fik en lille powernap på 15 minutter tidligt på aftenen, men så vækkede pigerne mig. Men sådan er det. Jeg elsker de piger og jeg havde alligevel heller ikke forventet en lang nats søvn inden løbet, så jeg havde prøvet at få sovet ordentlig igennem nætterne op til løbet.

Salomon Hammer Trail 2014

Salomon Hammer Trail 2014

Træningen op til Salomon Hammertrail kunne vel næppe kaldes optimal med under 200 km i marts måned. Det meste af tiden har jeg prøvet at slippe af med min skade, f.eks. med yoga. Et syn for guder med min stive og alt andet end fleksible gamle krop. Men det virker som en god ting for kroppen at forsøge. Det havde været lidt af en balancegang, hvor meget mængdetræning jeg kunne tage. I april trappede jeg for alvor træningen op igen, for skulle der løbes Thy Ultra Trail, så var det nu synes jeg. Jeg var bl.a. på Trail Camp i Söderåsen med Exploring The Limits, hvor der kom nogle højdemeter på kontoen i en super godt arrangeret camp med andre trailtosser.

Exploring The Limits - Trail Camp

Exploring The Limits – Trail Camp

Nå, men nok af undskyldninger om form der kunne være bedre. Da resten af familien gik til ro på aftenen før løbet, fik jeg pakket mine ting og omkring midnat stod Christian Nørfelt og Klaus Dahl klar ude på camping pladsen.

Starten gik til Salomon 50 miles i et fint løbevejr koldt og stjerneklart. Vi fik sendt Jesper Noer af sted på sit vanvittigt flotte løb og jeg fulgtes med resten af frontgruppen rundt på prologen.

Nu havde jeg planlagt løbet som et delmål, som optrapning til det helt store mål Thy Ultra. Derfor havde jeg ikke tænkt mig at give den alt og løbe mig helt ud. Så jeg var heller ikke i super racemode. Det var dog stadig meget svært at lade sig falde tilbage og se min løbemakker fra Nørrebro Klaus Dahl løbe afsted med Christian Nørfelt i frontgruppen. Så længe det varede. Klaus løb et fantastisk løb den dag og jeg må snarest tage revanche så vi igen er i balance.

Selvom Hammertrail er et rundeløb, synes jeg 50 miles ruten er godt skruet sammen. Det føles ikke som om du løber det samme igen og igen. Opdelingen i 3 runder, prologen, natteløbet, solopgangen, løb om formiddagen samt skift i løberetning for hver runde, var alt sammen med til at give en god afveksling og alsidig helhedsoplevelse. De nye singletrack stykker der er kommet til i 2014 er også fede.

Lige før start på 100 miles

Lige før start på 100 miles

Nå, men tilbage tilbage til løbet. Jeg løb nu sammen med Henrik Jørgensen og Bjørn Axelsen. Bjørn løb dog flakkende frem og tilbage foran os det meste af tiden. Målsætningen, udover at komme i mål, var at løbe et mere stabilt løb end sidste år, og gerne i en tid under 10 timer. Henrik Jørgensen spurgte om vi skulle følges rundt gennem natten og jeg advarede ham om at jeg er notorisk kendt for at løbe forkert. Det afskrækkede ham dog ikke. Vi kom da også den rigtige vej rundt og alt gik fint, lige indtil jeg ude på hammeren om natten faldt og slog knæet hårdt. Henrik der løb foran mig kom tilbage og hjalp mig op og jeg prøvede at få gang i benet igen. Benet havde det til at starte med ikke godt og jeg havde kortvarigt en indre diskussion om at udgå. Campingpladsen med Camilla under den varme dyne lå jo lige der et par meter væk. Men så begyndte endofinerne at virke oven på chokket og jeg følte mig kortvarigt som en flyvende bjergpuma på vej ned mod depotet. Pumaen forsvandt desværre hurtigt igen og jeg kunne igen mærke hver en øm muskelfiber i kroppen.

Henrik og jeg fulgtes også ud på anden omgang. Her begyndte lysken at drille. Smerten kom og gik, men jeg følte at jeg godt kunne fortsætte, så længe jeg ikke gav mig selv 100% på stigningerne. Så kom Mads Blume op til os og løb forbi i et godt disponeret løb. Ham så jeg ikke mere til før mål. Vi nåede til depotet for sidste gang. Jeg havde planlagt at skifte fra racevest til væskebælte, som lå klar med alt det obligatoriske udstyr og væske. Det var rart at kunne smide den store pandelampe og andet tungt udstyr. Den altid venlige Kenneth Andersen hjalp mig i depotet. Fantastisk når man er lidt træt og slidt. Jeg opdager dog at jeg har tabt min Ipod shuffle, som skulle have været i brug på sidste omgang. Den dukkede dog op igen efter løbet. God karma tak.

Jeg røg ud på sidste omgang og Henrik Jørgensen forsvandt stille og roligt op af bakkerne og væk, mens jeg tog det roligt. Størstedelen af sidste runde bliver derfor løbet i eget selskab. Sidste gang jeg spottede Henrik var ude ved Jons Kapel. Nu begyndte jeg også at møde 50km-løberne, der var blevet sendt afsted om morgenen.

Hammeren lige før mål

Hammeren lige før mål

Jeg kunne stadig løbe da jeg var på Hammeren for sidste gang, modsat sidste år og der gik til sidst alligevel lidt ræs i den, da jeg spottede en løber bagfra ca. 1000 meter før mål. Jeg holdt ham bag mig og kunne løbe glad i mål på 9 timer og 52 min.

Salomon Hammer Trail er et af de bedste trailløb herhjemme, med fantastisk natur og klipper. Hårdt som vi kan lide det! Også dejligt med en familie der ventede i mål. Det er virkelig noget der hjælper mentalt, når kriserne indtræder ude på ruten. Jeg blev noteret for en officiel tid som er ½ time hurtigere end sidste år, hvor jeg fik ti minutters straftid. Mit gennemsnitstempo er sjovt nok lidt langsommere i år. Hvor jeg sidste år havde pace 7:11 (uden straftid) løb jeg i år pace 7:17. Forklaringen er at jeg løb 4 km længere sidste år, pga. tilbageløb, da vi løb forkert. Til gengæld har jeg i år mere stabile omgangstider, hvor jeg fløj rundt på første runde og gik ned i dødsmarch på sidste runde i 2013.

I ugerne efter Salomon Hammer Trail, har jeg haft en god træning. Første uge slappede jeg af nogle dage, men så skulle jeg også i gang igen, med kun 5 uger til Thy Ultra Trail. Benene føles nu bedre end før Hammer Trail, så jeg glæder mig til et nyt eventyr i den anden ende af Dammark. Jeg ser frem til mange timers løb fra Agger til Bulbjerg og tilbage igen gennem Nationalpark Thy. Naturoplevelsen gennem løb er for mig den ultimative oplevelse af verden omkring mig og en måde at lære mig selv bedre at kende på. Det leverer Salomon Hammer Trail til fulde og jeg er sikker på at Thy Ultra Trail vil gøre det samme.

Udstyr:
Sko: Inov-8 Trailroc 245

Gaiters: Inov-8 Debrisgaiter 32 Socks Medium.

Sokker: Teko Light Minicrew Wool.

Inderst T-shirt – New Balance kompression-trøje (lånt af Klaus Dahl).

Mellemlag: Lurbel marinould.

Yderlag: Salomon XR trøje.

Shorts: Ronhill Trail Cargo Short.

Kompression:
CEP Calf Sleeves 2.0 – Progressive+

CEP Quad Sleeves – Dynamic+

Buff fra Thy Trail Marathon & Tejnif-Løb.

Ur: Garmin Fenix.

Pandelampe: Gemini Due 4cells + ekstra batteri 2cells.

Rygsæk /Racevest: UltrAspire Surge. 2 første runder.

Væskebælte: UltrAspire Impulse. Sidste runde.

Energi: High5, 2:1 Fructose, Royal-D electrolyte beverage (Købt billigt i Thailand), Cliff Shot Bloks med koffein og Winforce gel.

Derudover det serveret cola, vand & banan på ruten.

Reklamer

One response to “Salomon Hammer Trail 2014

  1. Hej Per .. Super blog. Man får lyst til at løbe med (bare ikke 100 km 🙂 )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s