Op og nedture løbeåret 2013, samt mål for 2014.

Det har været et år fyldt med fede løbsoplevelser, både på korte og lange distancer. Jeg har mødt en masse nye som gamle, søde og interessante folk i sporene rundt omkring i Danmark. Folk som jeg har delt hytter, værelser og som har været med i bilen rundt til løbene.
Samt fået hilst på nogle af de løbere jeg ellers kun kender fra de socialemedier. Rart også at møde jer ude på stævnepladserne i regn, blæst og sol.

Jeg er stadig en rookie ud i ultraløb og i løb i al almindelighed er jeg også ret ny. Det er kun det 3. hele år hvor jeg har løbet kontinuerligt hele tiden kun afbrudt af et par småpause pga. skader. Så jeg har stadig meget af lære om løb og hvordan jeg bedst løber.

Jeg havde planlagt årets mål som en tretrins raket med km målene 60 – 80 & 100km. Hvor de 100km var hovedmålet og ville være den længste distance jeg så havde løbet.

Jeg havde også planlagt at løbe med i Salomon Trail Touren og deltage i den samlede konkurrence med håb om en top 10 placering i den samlede stilling. Desuden fik jeg også tilmeldt mig Ultraløbet Molsruten i efteråret.

Derudover har jeg arrangeret nogle sociale løbeture i min egen baghave, samt deltaget i andre gode folks sociale ture. Det kommer helt sikkert til at gentage sig næste år og den første tur rundt om Gurre sø er allerede sat i søen til den 12 januar 2014.

Første lange løb i år blev Ultraløbet Fyr til fyr arrangeret af Trailløberen Moses Løvstad og venner. Super fedt løb og virkeligt godt setup af drengene bag løbet. Jeg løb også på trods af influenza dagene op til, ind på en for mig overraskende delt 2. plads. Jeg havde måske håbet på en top 10 placering og prøver bare at performe det bedste jeg nu kan på dagen og det udløser da næsten altid en top 10 placering i de motionsløb jeg deltager i. Spændene hvor længe det kan blive ved.
Lagde nok lidt hårdt fra land, med Jacques Dehnbostel og Kenneth Kofod, men kom da løbende i mål godt trukket af den stabile maskine Leon Skriver Hansen. Løbet blev vundet af den espressodrikkene supernedløber Kenneth Kofod der altid formår at sætte tryk på sine medkombattanter. Første gang jeg i mit liv var på Bornholm og blev bestemt ikke sidste.

Allerede en måned efter skulle jeg løbe det næste løb. Salomon Hammer Trail 50 miles som også var en del af Salomon Trail Tour. Jeg havde virkelig glædet mig til dette løb pga. de mange højdemeter og teknisk udfordrende terræn. Men det skulle gå helt galt.
Jeg gad ikke blive låst i starten på de små spor, så lagde ud i et pænt tempo, da starten gik kl. 01:00 om natten. Kenneth Kofod havde også fart på og tidligere undervandsrugbyspiller Christian Grøn Nørfelt fulgte med i slipstrømmen.
Vi kom meget hurtigt rundt i prologen og kom tilbage til start/mål/depotområde hvor folkene og afspærringerne for at få 50M løberne den rigtige vej igennem ikke var på plads, som jeg så det. Vi bliver nu lidt kaotisk guidet gennem målområdet og løber ud hvor ruten deler sig og i forvirringen følger vi afmærkningen den forkerte vej. Hvad vi først finder ud af efter vi har været ved Jons Kapel og begynder at møde løbere der skal løbe sammen vej som os – nu løber mod os. Panik og løb tilbage til Jons Kapel hvor vi får radiokontakt med løbsledelsen for at hører hvad vi skal gøre. Vi får besked på at fortsætte tilbage til målområdet, hvor vi vil få besked på hvad der vil ske.
Vi løber i virkelig højt tempo tilbage nu og jeg kan bare høre Kenneth bande og svovle, mens kaninerne løb forskræmte væk i vores lyskegler. Tænker vi måske bliver pillet ud af løbet, men vi ender med en tidsstraf på 10 min. Den kommer til at koste Christian en podieplacering. For mig betyder alt det stress og løb i for højt tempo om natten, at jeg går helt ned de sidste 9 km på Hammer knuden.
Hvorom alting er så synes jeg dog Tejn IF løb tilbyder et af de bedste trail løb der kan tilbydes i Danmark og kommer tilbage i 2014 for at løbe den rigtige vej rundt og uden de ekstra km vi løb. Jeg vil dog mene at en enkelt mand der står og guider folk den rigtige vej, den halve time det måske tager at få 50M feltet igennem målområdet og ledt den rigtige vej ud hvor ruten deler sig vil være givet godt ud.

Mit næste store løb var Winforce100 og der gik alting bare op i en højere enhed. Målsætningerne var følgende: 1) Gennemførelse, 2) Top 10 placering, 3) Podie placering.
Alt fungerede godt og løbsarrangør Christian Madsen havde fint styr på sine tropper.
Jeg havde luret at jeg skulle holde øje med de stærke kvinder Maibritt Skovgaard og Pia Joan Sørensen, da jeg så dem som nogle af de stærkeste konkurrenter denne dag. Pia gik desværre ud, men det lykkes via vedholdenhed ikke at blive overhælet af Maibritt. [Getting chicked].
Men mest fantastiske følelses stadig at kunne løbe de sidste 8 km hjem, selvom jeg var enormt træt. Lykkes måske fordi jeg prøvede at holde igen i starten.

Der var også stor opbakning fra løbe- og trailmiljøet super fedt. Og så til slut at stå øverst på podiet – Dejligt at prøve det og står der med min gamle pacesætter og løbeven fra Nørrebro Klaus Dahl mega sejt. Men det bedste var dog at mine tvillinger og Camilla kom op og overraskende mig i det sommerhus jeg havde lånt af en af mine bedste venner, da jeg ikke turde køre hjem pga. kramper efter løbet.
Synes også det er prisværdigt at Winforce 100 støtter TUBA – Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere. Respekt for det!

Jeg løb også efter en placering i den samlede Salomon Trail Tour og endte her på en 4. plads. Med 104 point. Efter at have løbet Salomon Hammer trail, – Hvalsø trail, – Svanninge Bakker Trail, – ALOT Trail, – Nat Trail Boserup og – Rude Skov Trail. Hvor de bedste placeringer var en 3. plads til Salomon Hvalsø Trail og en 2. plads til Salomon Nat Trail Boserup kun 14 dage efter Winforce100.
Det har været super fedt at løbe Salomons Trail Tour og elsker stemningen der er omkring disse løb og ikke mindst når familien er med.

Men målet med at deltage i den samlede dyst har desværre nok været medvirkende til min skadesperiode i efteråret.
Jeg har haft brug for en længere restitution efter min træning op til Winforce100 og selve løbet og burde ikke have løbet rigtigt konkurrence allerede 14 dage efter.

Mit sidste store løb dette år var Ultraløbet Molsruten. Målsætningen var egentlig den beskedne at jeg skulle løbe hurtigere end jeg havde gjort til Fyr til Fyr, hvor distancen var ca. den samme. Jeg viste godt jeg ikke havde en kinamands chance for at deltage i dysten om top 5 og at komme ind i top 10 ville blive benhård. Med løsgående ultramisiler som Sondre Amdahl, Henrik Leth Jørgensen, Caspar Wakefield og Kenneth Kofod. Nordmanden Sondre kendte jeg i forvejen fra mit første ultraløb i Spanien, hvor Sondre havde vundet Ultima frontera 50M.
Sejt nok at få en fjeldmand til at løbe fladt i Danmark, håber vi kommer til at se mere til Sondre.
Når men kort og godt, blev det kort, hurtigt og hårdt og den skade jeg kunne mærke lå og lurede sprang ud og min lyske ville ikke være med. Fabrício Bastian fik mig dog talt ud af første depot, men det fungerede ikke og jeg ville måske nok kunne trække den hjem, men risikoen for en meget langvarig skade eller slet ikke at kunne løbe igen turde jeg ikke.
Tankerne og kalkulationerne kørte for fuld skrue og beslutningen om at stoppe var en meget bitter pille at sluge.

Moses gav mig et lift videre til næste depot og mål – Tak for det og stort overskud når man står som arrangør og har blik og overskud til at tage sig tid til det. Det gav mig mulighed for at se de forreste kæmpe sig gennem depot2 og se Casper Wakefields fænomenale sejre på lige knap 4 timer på første parket.

Først kaldte jeg det selv for en DNF = Did Not Finish at gå ud af løbet (første gang jeg prøver det), men Claus Rasmussen aka Posemanden gjorde mig opmærksom på udtrykket RTC = Refused to Continue. Hvilket jeg synes er en bedre betegnelse for en beslutning, man selv træffer, når man kan se det vil være dødsdømt at fortsætte.
Derfor også titlen på denne gennemgang af året, der refererer til Stanley Kubricks film af samme navn – hvor franske soldater under 1. verdenskrig ”Refused to continue” i et selvmordsangreb.
Nu ender året jo ikke med en nedtur og under en pause kan man reflekterer over hvad der kunne gøres bedre og man lære jo mest af det der gik galt.

Så redskaberne ud af skade har foreløbig været løbeteknisk kursus hos Coach Tomas Pilsborg, har dog ikke fået købt de helt flade endnu.
Yogaundervisning ca. en gang om ugen. Er helt på udebane her og der er langt igen før jeg kan nå mine tær eller stå i en Malasana eller som nogle kalder det en yoga squat.

Så har jeg fået et par kettlebells i julegave og har tænkt mig at lave noget relevant styrketræning for løbere.

Har stille og roligt trappet løbet op igen, kan stadig mærke jeg har en lyske, men tror det mest er psykisk nu. Har kunne løbe et par af Thomas Duponts – Garmin Winther trail uden problemer og næsten uden træning løbet i top 10 i de 2 første løb.
Jeg var denne weekend ude at løbe med Exploring the Limits – Team Trail Copenhagen og det gik rigtig fint med min længste tur siden Mols. Kan godt mærke jeg mangler noget kondition i forhold til at være på toppen, men rart at være i skoven med de hurtige drenge og efterfølgende ikke være plaget af skaden. Mega nice.

Jeg vil også sige tak til GoodKarmaRunning for at give mig mulighed for at teste racevesten UltraAspire Surge – der kommer en beskrivelse af racevest og blære når jeg har løbet nogle flere km med den.

Dette bringer mig frem til mine løbemæssige mål for 2014.
Det bliver i Danmark jeg skal løbe i nogle af de mest naturskønne områder nemlig Hammer Trail 50Miles til maj og Thy Ultra Trail fra Agger til Bulbjerg gennem bl.a. nationalpark Thy og tilbage igen, 100Miles til juni.
Derudover kommer jeg til at løbe VM i ½ maraton i København, hvor formen lige skal testes i marts. Jeg har ikke flere mål på programmet lige nu – men hovedmålet er klart at gennemfører 100 miles i Simon Grimstrups løb Thy Ultra Trail.

Glæder mig – Godt Nytår – Vi ses i sporet
Per